Annonceguide

Du skal nu i gang med at sætte dit produkt til salg på Smykkebazar.dk.
Vi har lavet denne annonceguide til dig, som vi anbefaler dig at læse, for at du kan få det optimale ud af dit salg.

 

Step by Step:
 
 
Først skal du klikke på "Opret annonce" øverst på siden. Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind - se hvordan du gør klik her
 
Du skal nu i gang med at oprette en annonce.
 
Kategori
Det er vigtigt du opretter annoncen i den rigtige kategori fra start. På den måde finder køberen lettest dit produkt. Opretter du annoncer i en forkert kategori, kan Smykkebazar.dk flytte den til den rigtige kategori.

Overskrift
Det er godt at lave en godt sælgende overskrift, da det er det første køber støder på i oversigten over produkter på Smykkebazar.dk.
Sørg for at overskriften er enkel, præcis og sælgende.

Mærke
Under ”Mærke” skal du notere mærket på smykket. Det er væsentligt at såfremt smykket har et mærke, at du noterer dette. Mange søger på mærker og det kan klart være til din fordel at skrive det korrekte mærke.
Du kan vælge ”eget design” hvis det er dig selv der designer smykket, og du kan vælge ”Vides ikke” hvis du ikke ved hvad mærke det er.

Farve:
Vi ved af erfaring, at farve er en vigtig beskrivelse på produktet. Derfor, hvis ikke den farve produktet har, er at finde på listen, skal du vælge den farve smykket kommer tættest på. Vær obs på, at det er et farvenuancevalg, ikke det præcise farvevalg, du vælger her.

Størrelse
Angiv den størrelse, der rent faktisk står i varen.
Hvis du sælger et smykke, skal du på bedste vis forsøge at angive størrelsen, længden, bredden osv.
Er der angivet en størrelse i produktet, skal den størrelse oplyses i annoncen.
Såfremt sælger mener, at størrelsen svarer til noget andet end den i varen, er det dog alligevel den i varen angivne størrelse, der skal noteres i størrelsesfeltet.
Efterfølgende kan sælger i beskrivelsesfeltet beskrive, hvilken størrelse smykket menes at svare til.

Beskrivelse
Varen skal beskrives nøjagtig, som den er og forefindes, og alle informationer omkring varen, som kan tænkes at være relevante, skal nævnes i annoncen.
Dette kan eksempelvis være slid, manglende (løs)dele, forhold afvigende fra normen osv.
Når varen ikke er som beskrevet, kan køber i henhold til købeloven kræve et forholdsmæssigt afslag eller en returhandel.
Annoncer, der åbenlyst er fejlagtigt beskrevet, vil blive lukket.
Det er herunder ikke er tilladt at tiltrække opmærksomhed til annoncen ved i overskriften at beskrive varen med andet mærke end varens rigtige mærke. Eksempler herpå er: "Lynggaard lignende", "I stil med Rolex", "A la Georg Jensen" og lign.
Det er derimod fuldt tilladt at henvise til en stilart i sin annonce. Eksempler herpå er: ”I stil med Sex and the City”, ”Kate Moss style” osv.


Salgspris
Her skriver du beløbet som varen skal koste.

Fragt
Her kan du se hvad det vil koste dig at sende varen, hvis du sender den med Post Danmark.
Du skal nu vurdere om du ønsker at I deler omkostningen, du betaler eller køber betaler.
Det er vigtigt du undersøger hvad det vil koste dig at sende varen, da det er en samlet ekstra udgift for dig når varen sælges, samtidig kan det være en god salgsinformation for køberen at vide.
Husk altid at sende dit produkt som "pakke" hos Post Danmark, da den kan trackes.

Varens stand
Her skal du vælge varens stand. Det er vigtigt du udfylder den korrekt, således at der ikke opstår tvivl senere hen i forløbet.

Design by Me
Er du kreativ og har designet varen selv, kan du sætte hak ved "Designed by Me".
Dit produkt skal være håndlavet.
For at bevare "Design by Me" kategorien overskuelig og i rette ånd, findes der en række retningslinjer for, hvornår en vare kan betegnes som en
"Design by Me" vare.
Varen skal være håndlavet og varen skal være designet og udført af sælger selv.
Sælger skal, for at anses som designer af varen, have haft en kreativ tilgang til fremstillingen af denne, og ideen skal så vidt muligt være at betragte som original.
Masseproducerede effekter hører ikke hjemme i "Design by Me" kategorien.
En vare skal være mere end blot restaureret eller tilrettet for at falde inden for
"Design by Me" kategorien.
For at varen betragtes som håndlavet, skal sælgeren i væsentlig grad ændre udformningen af en vare fremstillet af et "samle selv"-sæt.
Smykkebazar.dk kan vurdere om varen hører hjemme i
"Design by Me" kategorien, hvis ikke, kan Smykkebazar.dk flytte varen over i den korrekte kategori.

Kvittering haves/ Kvittering haves ikke
Du skal her vælge mellem om du har kvittering eller ej.
Såfremt du har kvitteringen er det altid en god salgsinformation til køber. Det gør handlen mere tryg.

Handelsformer
Her kan du vælge forskellige handelsformer. Mødes og Handle, bankoverførsel og kreditkortbetaling.
Du skal vælge den form der passer dig bedst.
 
Billeder
Sørg for, at annoncens billeder er af god kvalitet (skarpe og taget i et godt lys), og at disse beskriver varen retvisende.
Du har mulighed for at uploade op til 4 billeder på en annonce. Vi anbefaler kraftigt at du benytter dig af alle billederne, således at interesserede købere kan se varen fra forskellige vinkler. Vis også gerne varens detaljer taget som nærbilleder.
Du skal være opmærksom på, at det ikke uden forudgående samtykke er tilladt at "låne" billeder eller tekst fra andre brugere på Smykkebazar eller fra andre hjemmesider, da der er copyright på sådant materiale.
Husk, at billeder der anses som pornografiske (altså hvor kønsdele er synlige), eller som generelt er anstødelige, ikke er tilladte på Smykkebazar.
Når du uploader annoncebilleder på Smykkebazar, accepterer du, at Smykkebazar kan anvende billederne i anden kommerciel sammenhæng - f.eks. i vores Nyhedsbrev. Dette gælder dog ikke billeder, der er tilknyttet brugerprofilen.
Vi anbefaler dig en størrelse der hedder 300x300 pixels pr. billede.

Kontakt gerne Smykkebazar.dk på foto@smykkebazar.dk, hvis du vil have hjælp til billederne.

Vælg salgsperiode
Her skal du vælge salgsperiode.
Du skal her vælge hvor hurtigt du regner med din vare er solgt.
Du kan under ”Min annonce” redigere annoncen undervejs.

Husk at lukke din annonce, når varen er solgt

Man har som sælger pligt til at lukke annoncen, når varen er solgt, eller hvis denne ikke længere er aktuel.

14 dages fortrydelsesret
Du skal være opmærksom på, at privatbrugere i visse tilfælde kan betragtes som erhvervssælgere i købelovens forstand. I disse tilfælde har du som sælger pligt til at overholde gældende dansk ret, herunder især reglerne i forbrugeraftaleloven om købers 14 dages fortrydelsesret.

Forsideannonce
En forsideannonce pakke sikrer, at din annonce får den bedste placering på Smykkebazar.dk., hvor stort set alle vores besøgende kommer forbi. Den gode opmærksomhed sætter også fokus på dig som sælger, hvilket især kan være fordelagtigt, hvis du har flere annoncer.
 
Udvalgt annonce
Udvalgte annoncer er annoncer, der er placeret på toppen af søgeresultaterne. Annoncer registreret under denne kampagne vil blive medtaget øverst i annoncefeltet når der søges på de aktuelle kategorier. Annoncens placering vil blive roteret i overensstemmelse med de andre udvalgte annoncer inden for samme kategorier.


Galleriannonce
Denne annonce vises, når der søges på galleriannoncer. Annoncer registreret under denne kampagne vil blive medtaget øverst i annoncefeltet når der vises galleriannoncer for den aktuelle kategori. Annoncen vil blive roteret med andre udvalgte annoncer under galleriannonce.

 
Annonce placeret i toppen
Med dette tilvalg kan du få listet din annonce øverst, den vil dog ikke ligge øverst hele tiden, men den vil så vidt muligt ligge på første side i salgsperioden.

Giv din titeloverskrift farve
Her kan du give din titel din egen valgte farve.

Gør din titel fed!
Med dette tilvalg bliver din titel med fed skrift i stedet for normal.

Ikon
Med dette tilvalg giver du annoncen et boost med det salgsudtryk du gerne vil formidle. F.eks. "Nyhed" eller "HOT".
Når du klikker videre, vises din annonce. Det er en god ide at tjekke igennem, at annoncen er, som den skal være. Klik derefter videre til betalingssiden.

Du klikker nu videre og får det samlede fulde overblik.
Du kan nu betale ved at klikke på ”næste”.

Rabat på features
Til sidst får du muligheden for at tilkøbe features.

Du kan altid efterfølgende opgradere eller ændre din annonce under ”Min Konto”.
 
Smykkebazar.dk ønsker dig et godt salg.